A35 Sindal Camping Danmark  Besøge webstedet
May 26, 2019 | Oprettet i : Camping

A35 Sindal Camping Danmark

Indrettet med 175 enheder på et areal af hele 4,5 hektar, hvilket giver gode store pladser (100-150 m2) med mange fristeder og små oaser imellem.

Pladsen er udstyret med alle tænkelige faciliteter i højeste standard. Beliggende i rolige omgivelser lige i centrum af Vendsyssel med kort afstand til alle de kendte ATTRAKTIONER mellem Aalborg og Skagen. Campingpladsen er på en gang både en familiecamping og samtidig en seniorcamping. F.eks er vores 4 legepladser alders differentierede med et væld af udfordringer til “børn” i alle aldre og placeret så der bliver rolige områder for de der ønsker dette.

Dyrehave med Mountain Bike Bane og hundeskov.

I Slotved Skov, der ligger lige på den anden side af Hjørringvej mindre end 5 minutters gang fra campingpladsen, finder vi danmarks næststørste og nyeste dyrehave: SLOTVED SKOV DYREHAVE. Indviet 24. marts 2018 og dækkende et indhegnet areal med kronhjorte og dådyr på hele 202 hektar. Der er herligt rekreativt område med vandreruter, udkigspunkter, madpakkesteder mm. Udenfor dyrehaven i den nordvestlige del af skoven etableres der en ny – og efter sigende – svær Mountain Bike Bane. I det hjørne der ligger aller nærmest campingpladsen, er der indrettet en specielindhegnet hunde-skov hvor de firbenede kan udfolde sig i fri dressur.

Campingpladsen ligger godt i læ for den vendsysselske vestenvind og er yderst familievenlig og hyggelig. Endvidere er der et separat indrettet Stellplatz område. Også mulighed for campingtræf med op til 30 campingvogne der kan ligge samlede.

Her findes gratis opvarmet pool, multibane, Tarzan-bane, 30 meters svævebane, minigolf, beach volley, grillfaciliteter og legepladser til børnene. Endvidere findes der på pladsen et pavillon-telt med plads til ca. 150 personer, fortrinlig egnet til træf af enhver art, samt selvfølgelig et godt sted til aktiviteter hvis det skulle regne. Her holdes der året igennem forskellige musiske og kulinariske sociale arrangementer – ikke mindst den årlige GRISEFEST.

Hits: 512

Flere artikler fra ‘Camping’

  • Albertinelund Camping

    Albertinelund Camping ligger i det smukke Djursland, helt ud til Kattegat, hvor der er gode muligheder for badning og fiskeri. Campingpladsen er børnevenlig og byder på aktiviteter for både store og små. Campingpladsen byder på bl.a. Swimmingpool, minigolf, legeplads, bålsted og direkte adgang til havet. På campingpladsen har Albertinelund Camping gjort det særdeles attraktivt for …


×