Klaverfabrikken  Besøge webstedet
August 14, 2019 | Oprettet i : Kulturhuse

Kulturelt indhold med social værdi i fællesskab

Klaverfabrikken har siden 1994 været en frivillig forening, der har drevet kulturhuset Klaverfabrikken i midten af Hillerød. Klaverfabrikken har gennem årene beskæftiget sig med et hav af forskellige kulturelle aktiviteter og mange tusinde mennesker har været involveret som frivillige, publikum, optrædende eller involveret på anden vis.

Det handler ikke så meget om hvad man beskæftiger sig med, men i højere grad hvordan man gør det. Det er vigtigt på Klaverfabrikken, at man kan invitere den næste frivillig med ind i fællesskabet. På den måde dukker der hele tiden nye mennesker op, som gerne vil bidrage og være en del af fællesskabet.

Sammen driver vi og passer på vores hus på Fredensvej i Hillerød. Huset er ejet af Hillerød Kommune, men vi gør hvad vi kan for at udvikle huset og alle kvm bliver brugt i henblik på nuværende og kommende aktiviteter.

Klaverfabrikkens frivillige spænder mellem 15 år – 90 år og opgaverne i huset er mange, forskellige og det kræver en indsats at danne sig et overblik over alle de aktiviteter og ideer der konstant popper op fra Klaverfabrikkens mange ildsjæle.

Hvis du er nysgerrig – så kig forbi til en snak og en rundvisning. Der er altid kaffe på kanden.

Hits: 158


×